Når du skal en tur til Odense, er det da oplagt at kombinere turen med et smut i biografen. Odense har flere forskellige biografer at byde på, så næsten uanset hvor i Odense du skal til, er der gode chancer for, at der er en biograf i nærheden.

Herunder kommer vi til at tage et nærmere kig på tre af de biografer, du kan finde i netop Odense. På den måde kan du blive lidt klogere på, hvad du kan forvente, når du skal til Odense, og du ved måske allerede på forhånd, hvor du gerne vil hen og se film, når du har læst vores introduktioner af de forskellige biografer i byen.

I Odense har du gode mulighed for at se film i de bedste rammer, da nogle af landets mest moderne biografsale er at finde i byen. Og så er udvalget i top, så du har rigeligt med titler at vælge imellem.

CinemaxX Odense

Hvis du gerne vil være sikker på en god filmoplevelse, bør du tage en tur i CinemaxX i Odense. Her er der hele syv sale, og dermed også et hav af film at vælge imellem hver eneste aften.

Alle sæderne i biografen er bygget med en 15 graders hældning, hvilket betyder, at der er et optimalt syn fra eneste plads i salen, uanset hvor du befinder dig. Det minder næsten om et amfiteater, og det giver altså den helt perfekte filmoplevelse, uanset om du sidder på de forreste eller bagerste rækker.

Nordisk Film Biografer Odense

Du kan også vælge at tage en tur i Nordisk Film Biograf Odense, som du finder i Odense Banegårds Center. Her er der over 3000 parkeringspladser, så det bør være muligt at finde et sted og holde. Og parkeringsbilletten kan du endda få refunderet i biografen.

Biografen huser hele ni sale, og deres hovedsal, nemlig sal 1, er byens største biografsal. Her finder du et varieret udbud af film, og med alle sæderne vinklede, kan du være sikker på at få et godt udsyn til væg-til-væg lærredet, uanset hvor du sidder. Her er du garanteret en god oplevelse.

Café Biografen

Hvis du gerne vil have en anderledes oplevelse, bør du tage en tur i Cafe Biografen i stedet for. Her er der ikke kæmpe store sale og lærreder. Biografen har tre sale, og der er altid en livlig og hyggelig stemning i biografens café, hvor du har mulighed for at sidde både før og efter filmen.

Biografen blev åbnet tilbage i 1983, blandt andet med inspiration fra Øst for Paradis biografen i Aarhus. I Cafe Biografen bliver der vist mindre film, der dog stadig har noget vigtigt at sige og noget på hjerte. Så oplevelsen bliver ikke mindre af at gå i en mindre biograf.